En stressbelastning kan opstå, hvis vi oplever, at omgivelsernes eller vores egne krav og forventninger overstiger de ressourcer, vi har til rådighed, og dermed truer vores velbefindende. Der er altså tale om en ubalance mellem dét, du oplever, du bør kunne, og dét du oplever, du rent faktisk kan. Som reaktion på dette vil din krop reagere med en fysiologisk stress-respons. Den sætter kroppen i alarmberedskab, hvilket på kort sigt ikke er farligt. På længere sigt kan det dog udmatte din krop.
Helt grundlæggende er stress en biologisk reaktion (hos både dyr og mennesker), der skal hjælpe dig med at håndtere situationer, du finder truende. Din krop vil således reagere på helt samme måde, hvad enten du står over for en farlig tiger eller over for en større opgave på arbejdet eller i skolen, du er bange for ikke at kunne løse. I begge tilfælde vil kroppen udskille stresshormoner (bl.a. adrenalin og kortisol). Dit hjerte begynder at banke hurtigere, og blodet cirkulerer hurtigere, da der skal mobiliseres fedt og sukker til de store muskelgrupper og til hjernen, så du bliver i stand til at bruge en stor mængde energi på kort tid. Du gøres kort sagt klar til kamp (eller til at flygte fra tigeren…).
Din krops reaktion er altså yderst smart og livsvigtig – den sikrer simpelthen din overlevelse (tigeren), eller hjælper dig med at præstere noget ekstraordinært (som en større opgave).
Som nævnt, er reaktionen dog kun designet til at være hjælpsom på kort sigt. Befinder din krop sig i et øget alarmberedskab over længere tid – enten pga. et for stort arbejdspres eller vedvarende bekymringer i skolen, på arbejdspladsen eller hjemme – kan det have alvorlige konsekvenser for både din krop og psyke.
Disse konsekvenser, altså selve tegnene og symptomerne på stress – både de psykiske, fysiske, adfærdsmæssige og de kognitive skriver jeg om i næste uge.
De bedste hilsner fra
Cecilie Stjernholm Skov