Som beskrevet i sidste blogindlæg, er stress en konkret og målbar tilstand i kroppen, uanset årsagen.

Men hvordan viser stressen sig så? Hvordan forsøger vores krop og hjerne at fortælle os, at der er noget galt, og at det er på tide at stoppe op og gøre noget andet?

Grundlæggende reagerer folk meget forskelligt på stress. Ofte vil folk dog, i forskellig grad, opleve symptomer inden for fire forskellige kategorier: fysiske, adfærdsmæssige, psykiske og især kognitive symptomer. Typisk reagerer folk først på de fysiske symptomer, som mange til en start har været omkring deres læge med. Nedenfor har jeg samlet en række eksempler på symptomer på stress. Listen er bestemt ikke udtømmende, men er en liste over de ‘klassiske’ symptomer – samt de symptomer jeg oftest hører folk sætte ord på.

Eksempler på fysiske symptomer:

•Hjertebanken

•Hovedpine

•Muskelsmerter i nakke og skuldre

•Kvalme

•Fordøjelsesproblemer

Eksempler på adfærdsmæssige symptomer:

•Søvnproblemer

•Social tilbagetrækning

•Manglende eller øget appetit

•Passivitet eller hektisk adfærd og tale

Eksempler på psykiske symptomer:

•Vedvarende bekymringer og/eller tankemylder

•Tristhed

•Vrede

•Angst

•Lavt selvværd

Eksempler på kognitive symptomer:

•Manglende overblik

•Hukommelsesbesvær

•Koncentrationsbesvær

Endelig skal det siges, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem årsagen til vores stress (fx vedvarende bekymringer på hjemmefronten eller uhensigtsmæssige arbejdsvilkår) og måden, vi reagerer på. Mange forskellige ting spiller ind her.

Den sammenhæng, der til gengæld ofte er mere tydelig, er det tidsmæssige perspektiv og graden af symptomerne. Symptomerne på stress vil typisk være kraftigere, jo længere tid belastningen har stået på – og typisk kræve længere tid at komme sig fra. Desto vigtigere er det at sprede viden om stress, så vi alle har en chance for at identificere stress så tidligt som muligt – hos os selv, og ikke mindst hos vores nærmeste. Først derfra er det muligt at gøre noget ved det.

Lige præcis hvordan man skal forholde sig til stress, når den først er blevet identificeret, vil jeg skrive meget mere om i næste uge. Læs gerne med:-)

De bedste hilsner fra

Cecilie Stjernholm Skov.