Temaet ensomhed har på det sidste fyldt meget i mange af mine samtaler med klienter. Særligt hos de unge. Jeg bliver igen og igen mindet om, hvor tabubelagt følelsen af ensomhed er.
Ensomhed er en helt almindelig følelse – en følelse de fleste af os har været i kontakt med i større eller mindre grad. Det kan være enormt smertefuldt at føle sig ensom, og det kan have mange konsekvenser.
Ensomhed er egentlig en besynderlig størrelse. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi er alene. Vi kan sagtens være alene uden at føle os ensomme, og modsat kan vi opleve, at selvom vi er sammen med andre, kan vi føle os ensomme. Det sidste hører jeg mange unge sætte ord på. De har venner omkring sig, og udadtil ser det ud som om, de trives. Men de føler sig alligevel ensomme. Udenfor. Anderledes. Og mange unge tror, at kun de går rundt med disse tanker. For de hører ikke, deres venner fortælle om samme oplevelser.
Ensomhed er desværre meget tabubelagt, noget kun få taler højt om. Selve tabuiseringen gør det svært for mange at gøre noget ved problemet, der på denne måde blot får lov at vokse sig endnu større. Omvendt fører åbenhed hos én person ofte til åbenhed hos en anden, der pludselig også tør tale højt om samme oplevelser.
En ung kvindelig klient fortalte for nyligt, at hun i folkeskolen havde haft en lærer, der havde været åben omkring sin egen ungdom, og bl.a. andet fortalt om oplevelser med at føle sig ensom. Dette havde gjort en enorm forskel for min unge klient, der grundet dette havde turde sætte ord på sin følelse af ensomhed, og igennem lange perioder havde haft gavn af at lette sit hjerte til netop denne lærer.
Der er i den grad behov for aftabuisering af følelsen ensomhed. Vi skal turde tale højt om ensomhed. Om egen ensomhed, om tidligere oplevelser med ensomhed i vores unge år, tale med vores børn om emnet ensomhed og spørge ind til andres oplevelser med ensomhed.
For det er muligt at lindre eller helt overvinde ensomheden. Men det kræver, at vi tør forholde os til den, og tale højt om den. Lad os allerede starte i dag.
De bedste hilsner fra
Cecilie Stjernholm Skov