Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi?

Psykolog Cecilie Stjernholm Skov - Værløse

Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi?

Kognitiv Adfærdsterapi er en evidensbaseret terapiform, der hjælper mennesker med at forstå og ændre de uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, der ligger til grund for deres oplevelse af mistrivsel. Terapien bygger på en grundlæggende antagelse om, at vores tanker og adfærd har stor betydning for vores psykiske trivsel. En mere nuanceret og realistisk tankegang og nye handlestrategier vil således kunne afhjælpe følelsesmæssige vanskeligheder og kropsligt ubehag.

Hvordan foregår Kognitiv Adfærdsterapi?

Inden for Kognitiv Adfærdsterapi arbejder man tæt sammen med en psykolog om at identificere negative eller uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre. Gennem samtaler og konkrete øvelser lærer man at udfordre disse tanker, så det bliver muligt at navigere i verden ud fra en mere nuanceret og hensigtsmæssig måde at tænke om sig selv og andre på.

Hvem kan have gavn af Kognitiv Adfærdsterapi?

Kognitiv Adfærdsterapi er velegnet til både unge og voksne, der oplever psykiske udfordringer som:

  • Stress
  • Angst og bekymringer
  • Depression og tristhed
  • Lavt selvværd
  • Livskriser og sorg

Terapien kan også være en hjælp for pårørende til personer i mistrivsel.

Kognitiv Adfærdsterapi hos psykolog Cecilie Stjernholm Skov i Værløse

Cecilie Stjernholm Skov er autoriseret psykolog med privat praksis i smukke landlige omgivelser i Værløse, i Nordsjælland. Hun tilbyder samtaleterapi til både unge og voksne i mistrivsel. Cecilie arbejder med terapeutiske teknikker fra både Kognitiv Adfærdsterapi og Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP), og hun tilpasser altid terapien til den enkelte klients behov og situation.

En tryg og professionel ramme i Værløse

Hos Cecilie bliver du mødt af en varm og nærværende psykolog. Terapien foregår i en tillidsfuld relation, hvor dine oplevelser og udfordringer er i centrum. Gennem blandt andet Kognitiv Adfærdsterapi får du hjælp til at håndtere svære følelser og ændre de mønstre, der står i vejen for din trivsel og livsglæde.